Hvad er kolesterol?
Kolesterol er summen af fedtstoffer, der cirkulerer i blodet bundet til proteiner. Der findes flere former for kolesterol, hvor de mest almenkendte er LDL (low density lipo protein) og HDL (high density lipo protein), derudover tages der også højde for niveauet af triglycerider.
Når du får målt dine kolesteroltal ved lægen, måles de i blodet på dit fastende hjerte. Der tages normalt udgangspunkt i det totale kolesteroltal, men det er også muligt, og mere præcist, at få målt sine LDL- og HDL-niveauer. Dette giver det bedste udgangspunkt for at kunne planlægge en sundere afbalancering, hvis du har ubalance i dine kolesterolniveauer.
LDL-kolesterol er kendt som det dårlige kolesterol, idet LDL har en negativ effekt på åreforkalkning i blodkarrene. Jo højere en koncentration af LDL-kolesterol, der er til stede i blodbanen, desto mere åreforkalkning vil der være til stede. Hvis dit blods LDL-kolesterolmængde formindskes, vil åreforkalkningsprocessen også formindskes. Risikoen for hjerte-kar-sygdomme vil være højere, hvis man har et for højt LDL-kolesterol. Derfor bør man være ekstra opmærksom, hvis man får konstateret en for høj LDL-koncentration ved sin læge.
HDL-kolesterol anses som værende det gode kolesterol, idet HDL har en positiv effekt på åreforkalkning i blodkarrene. HDL-kolesterol reducerer altså graden af åreforkalkning. Hvis man har et for højt niveau af LDL, vil HDL-kolesterol derimod have en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme, og er derfor et mål man ofte arbejder imod at opnå, hvis man har fået konstateret et for højt niveau af LDL.
Omkring 60-70 % af kolesterolet i blodet består normalvis af LDL, hvor omkring 25–35 % findes som HDL. Der kan dog være individuelle forskelle i fordelingen mellem LDL- og HDL-kolesterol i blodet, og vil derfor skulle vurderes fra person til person. Dette betyder desuden, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan være vidt forskellig, også selvom at to individer har samme kolesterol-nivaeuer.
Det er helt forventeligt, at kolesterolniveauerne i blodet stiger naturligt med alderen. I Danmark har mere end halvdelen af alle danskere over 45 år et totalt kolesteroltal på over 5,5 millimol per liter. Dette klassificeres som et mellemniveau, der også kaldes for let forhøjet (se nedenfor). Husk dog på, at alle former for kolesterol har indflydelse på kroppens sundhed, og det er derfor ikke uvæsentligt at have kendskab til de individuelle niveauer.
Hvad skal dit kolesterol ligge på?
Grænseværdierne for kolesterol (koncentrationen i blodet):
- Mindre end 5 mmol/L er et ønskeligt niveau
- 5,0-6,4 mmol/L, let forhøjet kolesterol
- 6,5-7,9 mmol/L, moderat forhøjet kolesterol
- Højere end 8,0 mmol/L er udtalt forhøjet kolesterol
Opdag symptomer på forhøjet kolesterol
Et for højt kolesterol betegnes ikke som en sygdom i sig selv, men mere en tilstand, der, som nævnt ovenfor, øger risikoen for åreforkalkning.
Et højt kolesterol kan skyldes flere faktorer. Det skydes ofte en kombination af flere faktorer: arvelige faktorer, en fed/usund kost eller for lidt motion. Hvis du har andre familiemedlemmer, der har et for højt kolesteroltal, er årsagen som regel arvelige faktorer.
Der er ingen klare symptomer på forhøjet kolesterol. Men da det ofte medføre åreforkalkning, kan symptomer på åreforkalkning ses som sekundære symptomer. Disse er:
- Hjertekrampe (angina pectoris)
- Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
- Dårligt kredsløb i benene
- Dårlig blodforsyning til hovedet
- Blodprop i hjernen/hjerneblødning (hjerneinfarkt/apopleksi)
Disse symptomer kan virke voldsomme, og er på ingen måde almindelige symptomer, hvis man blot har fået konstateret et forhøjet kolesterol ved lægen. De er mere konsekvenser ved, hvis man har haft forhøjet kolesterol i længere tid, og kroppen blodforsyning derfor er blevet præget af åreforkalkning.
Spis dig til et normalt kolesterol
Grøntsager med et højt indhold af fibre og fytokemikalier kan modvirke et forhøjet kolesteroltal. Ved Green Gourmet forhandler vi grønkålspulveret KaLOHAS®, der med sit høje indhold af fibre og fytokemikalier kan være medvirkende til nedsættelse af kolestrolniveauet. Blandt de sunde grønsager: spinat, rosenkål, broccoli, kål, grønne peberfrugter og grønsager generelt , har grønkål faktisk størst virkning på nedsættelse af kolesterol og dermed risiko for hjerte-kar-sygdomme.
KaLOHAS® bioaktiv grønkål
Faktisk viser et studie at man ved at drikke KaLOHAS® grønkål hver dag i 12 uger forøger HDL-kolesterol med 27% og formindsker LDL-kolesterol med 10% og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Samtidig forbedres kroppens indhold af antioxidanter som bekæmper kroppens frie radikaler.
Derudover indeholder KaLOHAS® bioaktiv grønkål masser af kalium og andre vitaminer som vitamin C, hvilket medvirker til vedligehold af normalt blodtryk og forbedret hjertefunktion. Ifølge en nylig publikation hvor videnskabsfolk sammenlignede forskellige grønsagstypers positive cardiovasculære virkning blev konklusionen at indtag af korsblomstrende grønsager af gammel type (grønkål) kan tilskrives meget positiv effekt på cardiovaskulært helbred. Læs mere om grønkåls gavnlige effekter her på vores hjemmeside. Du er velkommen til at besøge hjemmesidens butik og se vores store udvalg af produkter, der indeholder KaLOHAS® bioaktiv grønkål. Vi har mange produkter, så det burde være muligt at finde netop den variant, der passer bedst til din hverdag. På den måde kan du let kan tilpasse din kost og opnå et lavere kolesterolniveau. Vi anbefaler KaLOHAS® til personer, der har problemer med et for højt kolesterol.
PS: VED INDTAG AF BLODFORTYNDENDE MEDICIN frarådes indtag af grønkål.
