Kolesterol er summen af fedtstoffer, der cirkulerer i blodet bundet til proteiner, derudover tages der også højde for niveauet af triglycerider.
Når man måler kolesteroltallene, måles de i blodet på fastende hjerte. Der tages ved en normal undersøgelse udgangspunkt i det totale kolesteroltal, men det er også muligt, og mere sigende, at få målt sine LDL- og HDL-niveauer, for det giver det bedste udgangspunkt for at kunne planlægge en sund afbalancering, hvis man har en ubalance i sine kolesterolniveauer.
LDL-kolesterol anses som værende det dårlige kolesterol, idet LDL har en negativ effekt på åreforkalkning i blodkarrene. Det vil sige, at jo højere en koncentration af LDL-kolesterol, der er til stede i blodbanen, desto mere åreforkalkning vil der forekomme. Reduceres blodets LDL-kolesterolmængde, vil åreforkalkningsprocessen også reduceres. Men et for højt LDL-kolesterol øger risiko for hjerte-kar-sygdomme, og er derfor noget man skal være opmærksom på, hvis man får det konstateret ved sin læge.
HDL-kolesterol anses som værende det gode kolesterol, idet HDL har en positiv effekt på åreforkalkning i blodkarrene. HDL-kolesterol virker altså modsat af LDL-kolesterolet, og vil derfor kunne reducere graden af åreforkalkning. Hvis man har et for højt niveau af LDL vil HDL-kolesterol derimod have en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme, og er derfor et mål man ofte arbejder imod at opnå, hvis man har fået konstateret et for højt niveau ag LDL.
Triglycerider er de enkle komponenter af fedtsyrer, der bevæger sig i blodbanen. Ligesom et for højt niveau af LDL-kolesterol, er et højt indhold af triglycerider i blodkredsløbet forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Omkring 60-70 % af kolesterolet i blodet består normalvis af LDL, hvor omkring 25–35 % findes som HDL. Men der kan være individuelle forskelle i fordelingen mellem LDL- og HDL-kolesterol i blodet, som kan være i høj grad fra person til person. Med dette sagt kan kan risikoen for hjerte-kar-sygdomme derfor være vidt forskellig, til trods for at to individer har samme kolesterol-nivaeuer.
Kolesterolniveauerne i blodet stiger naturligt jo ældre man bliver. Fatisk har mere end halvdelen af alle danskere over 45 år et totalt kolesteroltal på over 5,5 millimol per liter, som betegnes som et mellemniveau (let forhøjet). Alle former for kolesterol har indflydelse på kroppens sundhed, og det er derfor ikke uvæsentligt at have kendskab til de individuelle niveauer, frem for blot at kigge på et samlet kolesteroltal.